Så er min blog taget udenfor, på café, i den københavnske sommervarme. Du er inviteret med.
----
Forleden dag mødte jeg Morten Sabroe, det gamle koryfæ. Anyway. Det var ikke, hvad jeg ville fortælle dig den aften, vi mødtes på kaffesalonens pontoner, på kanten af Peblinge Sø, for at høre den brazilianske jazzguitarist Zé Paolo Becker.
Jeg syntes til at starte med musikken var lidt for soft, men som smoothien smeltede i det glas, du nød, brød enkelte arrangementer af nærværende, vemodig latinsk melodrama igennem og blandede sig med den tunge aftenvarme
og jeg kom til at tænke på den dér syditalienske slette, jeg nogle gange ser for mig når det er varmt, en slette, der denne aften var befolket med små spredte huse, det er den iøvrigt ofte, et par får, nogle oliventræer og lange rækker af vasketøj, som en lille dreng løber labyrintisk igennem, mens han kalder på sin mor, mama mama, og pludselig kommer en fremmed, smuk kvinde frem i døråbningen på en af de små huse
- var det dig, foran mig, med solbrillerne i panden, mens du kigger over mod Peblinge Søens anden bred og videre op over den massive bjergkam, der har placeret sig bag tagryggene på Nørre Søgade. Trækker det op til regn og hvad har du fået øje på? Deroppe ved toppen. Det kloster hvor den katolske kirke angiveligt skulle have gemt Aristoteles anden kætterske poetik? Den om komedien.
"Måske er det resterne af askeskyen, siger du og nikker over mod skydannelserne. "Det ligner en Islandsk bjergkæde."
"Jeg troede kun de havde vulkaner på Island".
"Tjaa. Det har de måske også kun." Du betragter kort en af de mange løbere på deres vej rundt om bassinerne. Han kigger hele tiden på sit løbeur. Hvad mon de løber efter, virker det som om, du tænker.
"Ved du hvad løb, vulkanudbrud og økonomi, ja ret mange ting i virkeligheden, har tilfælles?" spørger du så. "Man kan tegne cykler over dem".
"Cykler?"
"Nej cyklusser." Dine læber former langsomt et andet O end det man bruger til cykler. "De har cykliske strukturer. Nogle typer aktier kalder man cykliske, det er dem, som følger de økonomiske konjunkturer tættest. Og formkurver hos sportsudøvere er cykliske, ligesom vulkanudbrud. Det er jo egentlig interessant at tænke på, når vi lever i en lineær tid."
"Ja, hvis vi gør det, så...men det kunne være sjovt, hvis man forestillede sig, at vulkanerne lod sig påvirke af de digitale simulationsmodeller og hvis man kunne have forudsagt Islands økonomiske kollaps. Men på den anden side. Islændingene deler jo gener med de største af lykkeridderne blandt vikingerne, så det er vel ikke så overraskende, at øen på et tidspunkt måtte føde en spektakulær generation af overmodige politikere og erhvervsfolk."
"Island er en ekstrem nation", slår du fast.
Vi kigger ud over vandet. Det er ikke havet. Nej. Men der er alligevel så tilpas meget af det, altså vand, at det har samme meditative og rensende effekt som hvis man stod ved havets bred.
(hvornår er havet andet end sig selv. Kvantens spejl?)
"Jeg kommer i tanker om, nu vi snakker om Island, at de jo også har ret mange kunstnere og forfattere, når man ser i forhold til deres indbyggertal. Og det minder mig om, at jeg forleden læste Hallgrimur Helgasons "101 Reykjavik", hvor han lader sin hovedperson karakterisere landet og befolkningen på en lidt sjov måde. Hovedpersonen, Hlynur Björn hedder han vist, er i Paris og så bliver han spurgt, om det er korrekt, at Island slet ikke har nogen træer eller skove og så svarer han, at de da har 6 træer, men at det er rigtig nok, det er svært at se dem, for de står lidt langt fra hinanden."
"Måske er det derfor de har så mange forfattere, fordi de har så få træer."
"Jo...eller måske er det fordi de har vulkaner."
NB:
Begreber der ikke bliver anvendt i denne blog, men som man selv kan læse mere om, hvis man har lyst:
Holisme, determinisme og teleologisme (forestillinger om at verden skal tænkes i helheder og at helheden er mere end de enkelte dele, at tilværelsen er forudbestemt og alt i den formålsbestemt).
Induktion, deduktion og abduktion (logiske/videnskabsteoretiske tænke/slutningsformer, erfaringsbaseret, regelbaseret og eksperimentalbaseret/skabt viden).
- I Umberto Ecos "I rosens navn" leges der med alle tre typer, hvorved han i praksis afprøver den abduktive metode (der er fremstillet af den amerikanske sprogteoretiker og semiotiker Charles Sander Peirce.
Andre ord der ikke bliver anvendt:
Virkelighed(sopfattelser), New Journalism, fantasi, fiktion og skønlitteratur.