Den somaliske forbindelse - litterær anbefaling af Nuruddin Farahs eneste roman på dansk.

Hvis du hører til den gruppe af mennesker, der mener, at somaliere helst skal mødes fra en pansret Black Hawk helikopter med snorende Gattling maskinkanoner, så skal du endelig ikke bruge mere tid på denne måneds blogindlæg.

Trusler, censur og anerkendelse.

Man kan også sige det på en anden måde: Hvis man som et globalt orienteret menneske gerne vil forstå krigen i Somalia, som kan virke evig og på mange måder er kommet os i den vestlige verden og Danmark ved i en del år, ja så bør man bestemt læse Nuruddin Farahs roman Forbindelser, der udkom på dansk sidste efterår.


Nuruddin Farah kommer naturligvis selv fra det borgerkrigshærgede land og hans bøger repræsenterer på godt og ondt den moderne afrikanske litteratur, som stadig mange steder har sine bedste betingelser udenfor det store moderkontinent på grund af undertrykkelse fra diktatoriske regimer og andre former for forfølgelse. 

Selv blev Nuruddin Farah allerede efter sin debutbog From a Crocked Rib (1970) udsat for trusler og censur i sit hjemland fordi han beskæftigede sig kritisk med kontroversielle emner som tvangsægteskab og landets dominerende klansystem. Efter udgivelsen af sin anden bog, A Naked Needle (1976), blev truslerne  mod ham så alvorlige, at han måtte flygte i eksil til udlandet. Her er hans forfatterskab, der i dag tæller adskillige internationale udgivelser, til gengæld blevet så  godt modtaget, at han har vundet flere litterære priser, ligesom han er blevet nævnt  som en mulig fremtidig  kandidat til Nobels litteraturpris.

Black Hawk Down og tilbage i Mogadishu - magtfulde klaner og rugekasse for militante islamister.
Forbindelser foregår i hjertet af Mogadishu, i 1990`erne, nogle år efter USA´s mislykkede forsøg på at fange klanlederen Mohammed Farrad Aidid. Det er under denne aktion, som også er i centrum i Ridley Scotts storfilm Black Hawk Down, at Somalia for alvor påkalder sig international opmærksomhed, da to helikoptere nedskydes og billeder af de dræbte piloter, hvis lig slæbes gennem gaderne som trofæer, efterfølgende går verden rundt.

Romanens hovedperson er universitetsprofessoren Jeebleh, der efter 20 års eksil i USA vender tilbage for at besøge sin mors gravsted og gense sin barn- og ungdomsven Bile, som han ikke har set siden  sin studietid i 1970`erne, hvor han blev fængslet under den stalinistiske Said Barres regime, indtil han fik muligheden for at flygte.

Forbindelser kan på ingen måde karakteriseres som en historisk roman, men der er selvfølgelig en del referencer til Somalias blodige postkoloniale historie, fra Said Barre styrtede landets demokratisk valgte regering i 1969 til han selv blev væltet af de magtfulde klaner i 1991, hvorefter Somalia blev splittet i den langvarige borgerkrig, vi kender i dag,  og gjort til en særdeles varm rugekasse for de militante, islamiske grupper, man ligeledes ser udklækket i disse år.

Da Jeebleh ankommer, er klanlederne og deres bander imidlertid mere optaget af  materielle interesser  i form af at udplyndre befolkningen end religiøs kamp og hovedpersonen må i næsten bogstaveligste forstand zigzagge sig gennem Mogadishus lovløse gader og sønderskudte gyder i forsøget på at undgå den systematiske terror, mens han prøver at nå frem til sin ven Bile og genetablere de mistede kontakter med sine somaliske forbindelser.

Somalisk drageløber og identitetskrise.
I sin skildring af venskab og menneskelige relationer i et voldeligt klanbaseret samfund i et af verdens mest udbrændte punkter på verdenskortet har Forbindelser visse træk til fælles med en anden eksilforfatters roman, nemlig den afghansk fødte Khaled Hosseinis store kommercielle succes Drageløberen, som Nuruddin Farahs roman kom lige i slipstrømmen på.

Men hvor Drageløberen virker opbyggelig, som var den skrevet af efter skabelonen fra et vellykket kursus i creative writing ved et af USA´s bedre colleges, er Nuruddin Farahs roman på alle måder noget mere kompleks skruet sammen. Det skyldes ikke mindst måden, hvorpå forfatteren går til sit stof ved at lade romanens 3. persons fortæller, der beretter om Jeeblehs rejse tilbage til Somalia miste enhver form for helhedsperspektiv - og hvordan kan man også andet i dette kaotiske kludetæppe af en klaustrofobisk by med myriader af divergerende magtinteresser af både lokal og global art? Interesser, der trækker tråde helt tilbage til den kolde krig, hvor både USA og Sovjet forsøgte at gøre deres interesser gældende i både Somalia og nabolandet Etiopien, og frem til i dag, hvor regionen er blevet en del af samme kampzone som Afghanistan og Irak i krigen-mod-terror doktrinen.

I dette tab af helhedsperspektiv opstår der hos Jeebleh en splittelse mellem hans vestligt dannede jeg og hans somaliske baggrund. På den måde kommer Forbindelser i høj grad også til at handle om identitet og tilhørsforhold, idet Jeebleh tvinges til at reflektere over, hvad det egentlig vil sige at være henholdsvis amerikaner eller somalier. Og om denne opdeling ikke bare er en gentagelse af klansystemet, i større målestok, vel at mærke.

Sproglige konstruktioner og våbenkapløb som mode.
Dermed når Jeebleh frem til en form for næsten banal erkendelse af, at en del af årsagen til krige og ufreds opståen måske allerede ligger i sprogets mulighed for at lave opdelinger i "os" og "de andre", en mulighed som ifølge Nuruddin Farahs roman især udnyttes i det somaliske sprog for at fastholde det ældgamle klansystem, der måske en gang i tidernes morgen var en naturlig organisationsform men som i dag virker som en forældet konstruktion, der hindrer udvikling og velstand.

Men hvis vores virkelighedsopfattelse og sociale organisering er baseret på sproglige konstruktioner, burde det så ikke være muligt at ændre på forholdene? Nej, så enkelt er det ikke i Nurudidn Farahs univers og frem for at generere svar, vil han hellere (i hvert fald i første omgang) generere nye spørgsmål. F.eks. da en af de somaliere, Jeebleh støder på i Mogadishu, sammenligner de uuddannede klaners våbenkapløb med en modemekanisme, bliver man ikke bare mindet om krigens absurde væsen og antiheroiske aspekter, men også om følgende: Hvilke muligheder har det enkelte menneske i det hele taget for at træffe egne valg, tage ansvar og blive stillet til ansvar, når man lever  inden for en bestemt strukturel horisont (især når den er så undertrykkende og terroriserende som det somaliske klansystems)?

Et fatamorgana.
På trods af denne pessimisme lader Nuruddin Farah alligevel i slutningen af romanen et svagt og dunkelt håb skinne igennem. Håbet knytter sig til Biles niece, om hvem man hører, at hun er et slags magisk vidunderbarn, der er i besiddelse af et særligt poetisk sprog, som er i stand til at samle mennesker på tværs af klanskel. Men problemet for Nurruddin Farah er selvfølgelig at få romanens fiktive figur til at indløse en effekt i den virkelige verden, hvilket på den ene side kan virke lige så svært som at fange et fatamorgana - og på den anden side muliggør spejlingen jo netop en tydelig eksponering af ideen om, at en anden sproglig og erkendelsesmæssig dimension og holdning byder sig til - nemlig en holdning, der hellere vil skabe rum og åbning for  en anerkendelse af den andens unikke tilstedeværelse og ligeberettigede perspektiv på tilværelsen frem for at hævde "os" på bekostning af "de andre".

I betoningen af dette anerkendelsesaspekt i forhold til den andens tilstedeværelse, er Nuruddin Farah helt i forlængelse af den vestlige humanistisk-emancipatoriske tanketradition. I en postkolonial sammenhæng er han derfor med sit forfatterskab en interessant og nødvendig stemme, ikke bare i relation til den interne somaliske konflikt, men også i forhold til Europa, der i disse år er splittet i en lignende krise, som Jeebleh oplever, nemlig splittelsen mellem en global og multikulturel/etnisk identitet og forskellige nationale/nationalistiske.

---

NB1: I filmen Black Hawk Down medvirker den danske skuespiller  Nicolai Coster-Waldau i en mindre birolle som den amerikanske elitesoldat Gordon.

NB2: Den 24. august 2010 har den Al-Qaeda støttede Al-Shabaab milits indledt en storstilet offensiv mod  den amerikansk og panafrikansk støttede regering i Mogadishu. Under denne offensiv er flere parlamentsmedlemmer blevet dræbt.